
Red Hot Rio fra OPIs Brazil 2014 kollektion er en super juicy rød neglelak som er perfekt til forår/sommer. Jeg købte den i sin tid til 39kr, da Rema1000 havde fået en parti hjem.
Lakken er en såkaldt crelly. Den har en lækker skinnende finish som en jelly-neglelak (ingen top coat), men er mere dækkende. Jeg har lagt to lag, og man kan kun lige ane at den er en lille smule gennemsigtig, hvis man ser den i direkte sollys. Den er lidt tynd i konsistensen, så man skal passe på med at have for meget lak på penslen, hvis man vil undgå lak ud over neglebånd.