
Sidste år kørte det bare for mig. Jeg vandrede, svømmede, cyklede og løb endda over 10 km til Wings for life! 10,1 km for at være præcis! 😀
Men da efteråret kom, tog den indre sofakartoffel over, og jeg er nu tilbage hvor jeg startede i Januar 2015. ØV.
Sofaen er stadig svær at komme op af og mine knæ driller, så jeg prøver at gå/vandre og cykle. Egentlig var jeg også startet på en løbeplan på Endomondo, men mine knæ er ikke vilde med belastningen fra et halvt års kitkat-spisning og inaktivitet!
Jeg ved ikke om det kun er mig og måske er det lidt noget pjat, men jeg er bare mere motiveret til at lave motion, hvis jeg har noget lækkert sporttøj og tilbehør! 😀 Igår fik jeg så en mail om at Boozt ville have 25% rabat på alt sportstøj i dag – JUBIIII! De er også lige begyndt at føre mærket Kari Traa, som jeg har gået og beundret i butikkerne, men det har altid være udsolgt i min størrelse.
TASKE
Jeg har været på udkig efter en taske som jeg kan have med til svømning. Jeg købte denne, fordi der er mulighed for at bære den som rygsæk. Den er ikke sort indeni – det er smart når man står og skal finde sin sorte badedragt nede i den.
LØBEBUKSER
Eller tights. Det er rart med flere par, så man ikke skal vaske så tit. Den lille lomme bagpå bruger jeg altid til nøgle og sygesikringsbevis.
ULD OVERDELE
Det sidste jeg købte var to overdele i Merino uld. Ligesom med tasken har jeg været på udkig efter overdele i Merino uld i noget tid. De skal bruges til vandring og når efterår/vinter kommer igen. Merino uld er meget behageligt og kradser ikke. Når man sveder, bliver man ikke kold, som når man har kunststoffer på.
Du er sej ?
Åhh, 1000 tak Marianne. Det er en hård og sej kamp i mod den indre dovne hund! 😀