wet n wild – megalast

Jeg var i Bilka i Aalborg i går, og se! wetnwild har lavet nye “megalast”. Jeg købte de tre fine lakker på billedet: I Need a Refresh-Mint (Mintgrøn), On a Trip (Blålilla, lavendel), Break the Ice (Hvid med shimmer).

Som du kan se på de næste to billeder er der sket en del ændringer. Man får nu 13,5 ml istedet for de 9ml der var i den gamle version. Jeg skal ikke kunne sige om de er blevet dyre, men mon ikke de er… Designet på flasken er selvfølgelig også anderledes, men den største ændring er børsten. 

wetnwild er hoppet med på bred-børste-bølgen og hold da op, den er bred! 😀 Det er lige før man ikke kan tørre forskydende lak af børsten på flaskens hals, fordi det stykke der forbinder penselhår og låg (aner ikke hvad der hedder!!) er alt for bredt. Det kan kun lige være i flasken i midten hvor den er bredest. Nå, men med lidt snilde går det. Ved første lag virker lakken lidt tynd, men den dækker dog alligevel fint ved to lag.

Det er nogle fine farver og en god kvalitet til en fair pris (mener det var omkring 35-37 kr). Der er mange pink og røde nuancer, som jeg har rigeligt af, men hvis der kommer andre farver i fremtiden, især glimmerlakker, vil jeg helt sikkert købe flere.

Denne nye version af “megalast”

En ældre version af “megalast” 

Sammenligning: essie Mint candy apple, wetnwild I need a refresh-mint, essie Turcoise&Caicos

OPI – Do you lilac it?, OPI – Funkey Donkey, China Glaze – Gothic Lolita og wetnwild – On a trip
Begge købt i denne uge: Max factor – Lilac lace og wetnwild – On a trip
Del:

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.