I Carol About You OPI kittygalore neglelak

I Carol About You, Sleigh Parking Only og Love Is Hot And Coal. Disse 3 OPI neglelakker fløj lige ned i min kurv i søndags, da jeg tilfældigvis kom forbi en hylde i Føtex med forskellige lakker til 50kr/stk. De lakker jeg valgte at købe, er fra OPIs julekollektion fra 2014, som de har lavet i samarbejde med Gwen Stefani.

I Carol About You

Jeg skyndte mig at tage I Carol About You på, da jeg kom hjem. Billedet er taget tre dage efter, så den holder virkelig godt. Den er supernem at påføre og er helt dækkende efter to lag. Farven er mørkelilla med en MEGET disket metal shimmer, som man kun kan se i direkte sollys.

I Carol About You OPI kittygalore neglelak

Du kan være heldig at finde I Carol About You i din lokale Føtex til 50 kr ellers kan den også købes online hos SigNatura til 75kr.

Can't find my czechbook opi Most hue-nique Sation neglelak kittygalore.dk nail polish

Kender du det at det kan være svært at beskrive en farve? Sådan har jeg det med Can't find my czechbook fra OPI. Jeg har endda spurgt i et neglelakforum på facebook :-) Nå, men jeg vil nok kalde den tyrkis, men ikke en stærk tyrkis, nok lidt støvet :-D

Can't find my czechbook opi Most hue-nique Sation neglelak kittygalore.dk nail polish

Can't find my czechbook

Jeg tror den klæder både lys og mørk hud. Jeg har ret lys hud og synes den ser superflot ud på mig. Den har god dækkeevne, hvilket jeg ikke regnede med. Har prøvet andre lyse blå farver som er herredårlige for at sige det mildt. Men Can't find my czechbook er perfekt ved 2 lag.

Most hue-nique

Jeg valgte at lægge en glitter over Can't find my czechbook. De Sation neglelakker jeg har, er købt hos transdesign i USA. Most hue-nique er en klar lak med iriserende microglitter og små blå hexagonglitter. Den er flot, men tyk og træls at lægge. Den minder mest af alt om det glimmerlim man kan købe i små tuber i tiger! Dog gør det at man ikke behøver at bruge duppeteknik (som mange andre glitterlakker) for at få glitter på neglen. Lakken er så tyk så der følger rigeligt glitter med op af flasken.

Ikea, Magasin og Matas

Går og overvejer at tage et smut til Aarhus i aften. Jeg vil gerne ind og se "det nye" Ikea og så har magasin 20% rabat på alle beauty-produkter i aften. Jeg vil gerne have Happy hands fra Rituals og skal selvfølelig også forbi MAC og måske kan jeg finde nogle neglelakker der frister. Derudover vil jeg også lige tippe om at Matas er begyndt at sælge essie til 49 kr. Dem der følger mig på instagram ved at jeg allerede har benyttet mig af tilbuddet ;-)

My address is hollywood opi kittygalore.dk neglelak nail polish

My address is Hollywood fra OPI er absolut ikke den type neglelak jeg plejer at gå efter. Det er en gammelrose lak med shimmer som nogle gange ser pink ud og andre gange gyldent. Selvom det nok er en neglelak der mere taler til mine bedstemødre end mig, forestiller jeg mig at den vil være så fin og lady-like til en vintagekjole og opsat franskbrødshår :-) 

My address is "Hollywood" er fra OPIs Touring America kollektion fra efteråret 2011. Den kan bl.a. købes her hos NailPolishDirect.

save me OPI neglelak kittygalore.dk swatch

Fælles Fredag tema er i denne uge "Noget om mig". Jeg har valgt at vise en af de to neglelakker som fik kick-startet min neglelak-samlemani. I næste måned er det to år siden jeg startede denne blog. Det var dengang jeg lige havde fået øjnene op for OPI neglelakker og deres Nicki Minaj kollektion var netop udkommet. Jeg fulgte også dengang Nikkietutorials på youtube og hun kom med denne anmeldelse af kollektionen. Jeg var fuldstændig solgt! Jeg skulle bare ha' Metallic 4 Life og Save me - og det kunne kun gå for langsomt. Jeg fandt dem heldigvis dagen efter (til fuld pris) i en lille butik i Randers.

Der er løbet meget vand i åen siden og derfor har jeg i anledning af denne uges fredags tema også opdateret min "About"-side. Kig forbi :-)

Klik på billederne for at læse de andres Noget-om-mig-historier til "Fælles Fredag":[gallery link="file" columns="8" ids="985,987,989,990,992,993,994,995,997,998,999,1348,1349,1350,1562,1563,1808,1860,1862,1861"]

Denne "Fælles Fredag"s tema er Yndlingsteknik/ Go-to-mani. Jeg har valgt Emotions fra OPIs julekollektion 2013. Uhhh den er svær at gengive på billeder! Den er virkelig en lak som skal ses "in action"! :-) Jeg synes den er mere mat end på billedet, måske pegefingeren på billedet mest virkelighedstro.

Emotions OPI kittygalore.dk go-to-mani

Efter OPI har introduceret deres Liquid sands lakker, er de blevet fast inventar i mine go-to-mani'er. De er superflotte, har god holdbarhed, nemmere at tage af end almindelige glitterlakker og man skal ikke bruge topcoat, hvilket bare gør det endnu hurtigere at lægge. Det gør heller ikke noget at man får "dynemærker" i lakken, for det ses ikke ;-)

Min erfaring er at når man har lagt lakken, skal man vente ca. 10 minutter før man ser det endelige resultat. I starten træder "sandet" ikke så tydeligt frem og jeg var faktisk lidt skuffet, men den blev heldigvis rigtig fint efter nogle minutter.

Klik på billederne for at se de andres Yndlingsteknik/Go-to-mani til "Fælles Fredag":
[gallery link="file" columns="8" ids="985,987,989,990,992,993,994,995,997,998,999,1348,1349,1350,1562,1563,1808,1860,1862,1861"]

Saran wrap negle neglelak kittygalore blog

Saran wrap - hva-for-noget?! Ja, temaet for "Fælles fredag" er i denne uge Saran wrap negle. Det er en metode hvor man bruger sammenkrøllet husholdningsfilm (Saran wrap i USA) til at lave mønster på neglene. Der er lidt forskellige måder at gøre det på, men jeg kan bedste lide at dryppe noget neglelak ud på underlaget, dyppe filmen i lakken og derefter på neglen.

Saran wrap neglelak kittygalore blog

Jeg har valgt at bruge Just Spotted The Lizard fra OPI over en almindelig sort lak. Jeg var vildt overrasket over hvor godt det blev. Jeg har set mange billeder af Saran wrap i mærkelige farvesammensætninger og meget udtværede, så jeg var ikke glad for at skulle prøve kræfter med husholdningsfilmen, men jeg kan faktisk godt lide den marmorerede effekt som jeg har fået frem her.

Klik på billederne for at se hvordan de andre har lavet Saran wrap til Fælles Fredag:[gallery link="file" columns="8" ids="985,987,989,990,992,993,994,995,997,998,999,1348,1349,1350,1562,1563,1808,1860,1862,1861"]
efterår neglelak kittygalore.dk

Efterår er dagens tema. Jeg elsker efterår (og forår) med de regnfulde dage, starinlys, æbler og indendørshygge under et lunt tæppe. Det er starten på vinterhalvåret, hvor jeg ikke behøver at forsvare mit hule-gen :-) Det bliver et hurtigt og simpelt design denne gang.

Jeg har brugt I knead sour-dough og Incognito in Sausalito fra OPIs San Francisco Fall/Winter 2013 collection. Jeg købte dem for nyligt i Magasin Aarhus som havde åbning-efter-ombygningstilbud. 3 for 2 OPI neglelakker plus der var -20% på alle beautyprodukter, og man fik en gratis manicure med en af de lakker man købte. Jeg fik lagt Incognito in Sausalito som er den mest perfekte mørkeblå cremelak.

Hvis du synes sort ser for hårdt ud på neglene, men gerne vil have en mørk lak, så er Incognito in Sausalito et godt bud på en lækker efterårslak :-)

Klik på billederne herunder for at se hvad de andre har lavet til Fælles Fredag// Efterår:[gallery link="file" columns="8" ids="985,987,989,990,992,993,994,995,997,998,999,1348,1349,1350,1562,1563,1808,1860,1862,1861"]
Ophavsret © 2017 Heidi Winther. Alle rettigheder forbeholdes.