Rock makeup fra House of Stars

Rock makeup

I onsdags var jeg forbi House of Stars, som nu lancerer deres (private label) mærke: Rock makeup. Jeg købte tre produkter. Concealer, corrector, matte liquid lipstick. Priserne for disse ting lå på 150-170kr pr stk. Bonen viste desværre ikke hvilke produkter der kostede hvad.

Der var masser af øjenskygger (100kr pr stk) i neutrale farver. I det hele taget er alle produkterne i “wearable” farver. Der er ingen blå læbestifter, røde øjenskygger eller andre vilde farver.

Rock makeup kittygalore

Produkterne er pakket individuelt til sort emballage ala MAC. Det er lidt ærgerligt at de ikke har fået trykt logo på boksene, men kun på selve produkterne. (Beklager at billederne ikke er den bedste kvalitet. Jeg har brugt mit mobilkamera.)

rock makeup kittygalore

Corrector

Da jeg prøvede corrector’en, som er beregnet til under øjnene, blev jeg en smule forskrækket. Den så meget lys ud, nærmest hvid på huden. Den skal IKKE bruges alene med mindre du er et spøgelse. Men med concealer ovenpå, er den fin. Jeg tror måske at jeg foretrækker min erase paste fra benefit, men jeg har dog ikke afskrevet denne her endnu.

rock makeup kittygalore

Concealer

Den søde ekspedient, Celia, fandt hurtigt den rette farve concealer til mig. Den har medium dækkeevne og føles hverken udtørrende og fedtet på huden. Jeg har ikke den store erfaring med concealer, men synes denne virker god.

rock makeup kittygalore

Liquid lipstick

Sidst, men ikke mindst købte jeg en af deres liquid lipsticks. Jeg kunne have købt dem alle! Det er superfine farver og lækker konsistens. Den mousse-lignende konsistens føles ikke knastør på læberne, men holder alligevel længe. Den holder ikke så længe som “ægte” liquid lipsticks, men den er til gengæld 1000 gang mere behagelige på læberne. Jeg er også vild med den brugervenlige emballage. Klik-pennen og konsistensen (ikke flydende) gør det supernemt at påføre produktet præcist. Man behøver ikke lipliner.

rockmakeup

Flydende highlighter

Jeg prøvede også en flydende highlighter på hånden. Da jeg var hjemme igen, fortryd jeg at jeg ikke købte den, for den var virkelig lækker og fin.

Privat label

Rock er et såkaldt privat label. Det vil sige at House of Stars ikke selv producere produkterne. De køber produkterne og får sat deres eget logo på. Det er ikke lyssky business, men helt almindelig praksis. De stribede fra Matas, Ängelmark og Ilse Jacobsen er eksempler på andre privat labels.

Rock makeup er produceret af Pinnacle Cosmetics i Canada. Udover makeup laver de også en hudplejeserie.

Pinnacle Cosmetics reklamerer med at produkterne:

  • ikke indeholder parabener
  • er produceret i Canada
  • er allergivenlig
  • er allergitestet
  • ikke tilstopper porerne
  • er uden parfume
  • ikke er testet på dyr

Andre mærker hos House of Stars

House of Stars fører mange lækre mærker, som det ellers kan være svært at finde i fysiske butikker i Danmark. Jeg kunne feks. endelig komme til at mærke kvaliteten af Morphe børster og pensler IRL. De er virkelige så bløde som alle makeup-guruerne siger!

Jeg kan også anbefale at kigge nærmere på mærker som The Balm, Sleek, og Obsessive Compulsive Cosmetics. Du kan selvfølgelig købe tingene i deres web-shop, men hvis du er i nærheden af Randers, så er det værd at kigge forbi butikken.

Anbefaling

Jeg vil klart anbefale at kigge nærmere på matte liquid lipstick fra Rock. De er så gode! Derudover skal jeg helt sikkert forbi butikken igen, for at se nærmere på deres flydende highlighters.

Indtil videre kan Rock kun købes i den fysiske butik, men så vidt jeg ved, kommer det også i web-shoppen i løbet af denne måned.

 

CATEGORY: Skønhed

Heidi

39 år, arbejder til dagligt som projektsupport i en virksomhed i Aarhus. Jeg elsker at slappe af med en god kop cappuccino eller te (gerne urte!) og youtube/netflix. Er tiltrukket af alle ting som glitre og glimter. Har en svaghed for neglelak, læbestifter, slik og lækre gadgets. Elsker at tilegne mig ny viden.

Related items

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ophavsret © 2017 Heidi Winther. Alle rettigheder forbeholdes.