Ciaté // Forår på neglene

Den her Ciaté kombi gør mig bare i så godt forårshumør! 🙂 I går havde vi det flotteste forårsvejr. Jeg kunne mærke solens varme for første gang i år da jeg gik min daglige tur i frokostpausen. Så nu er der endelig forår på vej og jeg fejrer det med en glitter gradient! 🙂 Jeg har brugt Sugar plum – en lækker lys/pastel lilla og derefter har jeg lavet glitter gradient med Confetti, begge lakker er fra Ciaté. (Klik på billedet for at se det i større format).

foraar2_800

Jeg elsker kombinationen af lys lilla og glitter. For mig er pasteller og lyse farver meget forårsagtige. Hvilke farver bruger du, når du er i forårshumør?

English: Yesterday  (in Denmark) we saw and felt the sun for the first time this year. Yeah, spring is finally here! 🙂 I am celebrating with a glitter gradient using Sugar Plum and Confetti from Ciaté.

NOTD // No Place Like Chrome & Confettis

Jeg har haft dette på neglene i flere dage nu. Det er bare ikke kønt mere, men jeg har haft alt for travlt til at skifte. Bunden er No place like Chrome fra essie. PUHHH den er besværlig at lægge pænt! Det er ligesom om den tørrer inden man når at lægge den. Jeg vil prøve at lægge en Aqua Base nedenunder næste gang – har hørt at det skulle gøre den nemmere at lægge på.

confettis878

Ovenpå No Place Like Chrome har jeg lagt et lag Confettis fra L’Oréal. Det er en klar lak med matte sorte og hvide hexagonformede glitter i to forskellige størrelser. Jeg kan godt lide at glitterstykkerne ikke er så store og så synes jeg bare det er sjovt at den hedder Confettis, altså som i confetTIS! Ja, ja, jeg ved det godt – total plat humor 😀

Tokyomilk – Dead sexy Bon Bon Shea Butter Lotion

Randers er ikke en by der har meget at byde på, når det gælder lækre ikke-mainstream negle- og beautyprodukter. Men der er en lille butik i Sct. Mortensgade som hedder “Bliv lækker” som sælger en masser spændende ting bl.a. smykker, tørklæder, e.l.f. produkter (inkl. neglelak), neglelak fra Alessandro og produkter fra The Balm. Jeg købte for noget tid siden Mary-Lou Manizer highlighteren fra The Balm og er utrolig glad for den.
Forrige weekend ville jeg have fat i nogle Alessandro lakker, så jeg smuttede ind til “Bliv lækker”. Udover Alessandro lakker, købte jeg denne lotion. Nøj, hvor er den lækker!  Jeg har aldrig hørt om Tokyomilk før, men blev tiltrykket af den fine indpakning og jeg blev ikke skuffet. Cremen har en let konsistent, men er meget fugtgivende og trænger hurtigt ind i huden. Duften hedder “Dead Sexy” og på pakken står der at den indeholder Deep vanilla, Exotic Wood, White Orchid og Ebony. Den dufter krydret af vanille og en smule blomster. Det søde i den er ikke overdøvende – Den dufter mere eksklusivt og voksent, hvis man kan sige det! 😀

…og nej, indlægget er ikke sponsoreret. Jeg kan bare godt lide butikken og cremen! 🙂

China Glaze – It’s a trap-eze!

Dagens lak hedder It’s a trap-eze! og er fra China Glaze Cirque du Soleil Collection. Jeg synes den passer perfekt til vintervejret og sneen som ligger overalt lige nu. Jeg kommer også til at tænke på cirkus – det er lidt som at have en klovn på neglene! 😀


It’s a trap-eze! er en mælkehvid lak med en eksplossion af glitter i sølv, grønne, guld, orange, lyseblå og pink nuancer. Jeg har lagt to lag og viser den her uden topcoat.

China Glaze – Glitter all the way

Det var ikke længe at mit nytårsforsæt holdt (det med at vise to lakker for hver lak jeg køber). Jeg har købt 6 lakker: 2 stk alessandro, 3 stk Manglaze (ENDELIG!!!) og 1 stk Gloss ‘n Sparkle, så hvis jeg skal holde mit nytårsforsæt skal jeg nu vise jer 12 lakker inden jeg kan begynde at købe nye!!! Ihhh, og jeg vil så gerne have nogle af dem fra OPIs Mariah Carey kollektion. Nå, men jeg må jo bare i gang – så her får I Glitter All The Way fra China Glaze’s Holiday Joy 2012 kollektion.

Glitter All The Way indeholder fuchsia, grønne og guld glimmer. Jeg har her lagt den over et lag Goldeneye fra OPI. Jeg tror også den vil være flot at bruge til en glitter-gradient-mani. Det må jeg prøve en dag 🙂