Marmorering // Fælles Fredag

Marmorering neglelak kittygalore.dk

Marmorering er temaet i Fælles Fredag gruppen i denne uge. UHA, jeg tænker med det samme Water Marble, som jeg kun har prøvet to gange. Du kan se resultaterne her og her. Heldigvis findes der mange andre teknikker som kan gå under betegnelsen “Marmorering”.

Marmorering

Udover Water marble findes der en række andre marmoreringsteknikker feks dry marble og drag marble. Jeg har valgt at lave et simpelt design med drag marble teknikken. Det er en marmoreringsteknik, hvor man lægger neglelak vådt i vådt og trækker sit “værktøj” igennem lakken for at lave mønstre. Man kan bruge et meget lille dotting tool, en tandstik, en tynd pensel eller en nål som værktøj. For mig virkede det bedst at bruge det mindste dotting tool jeg havde.

Jeg fandt også ud at at nogle lakker er bedre end andre. De små fra Loreal tørrer for hurtigt til at jeg kan nå at arbejde med dem. OPI har en stor pensel og det kan være svært at styre, når man skal lægge et TYKT lag som base uden at ramme neglebåndene.

marmorering drag marble nail art kittygalore.dk

Der findes en teknik, hvor man laver sit design på en silikonemåtte og derefter overfører det til neglen. Derfor købte jeg en silikonemåtte til bagning i Imerco, hvor den var på tilbud til 99kr. Den virker rigtig godt til formålet. Jeg synes bare det var for meget besvær at overføre designet til neglen. Enten skal man klippe designet så det passer præcist eller også skal man lave en masse “clean-up”.

Personligt synes jeg det er nemmere at lave designet direkte på neglen, men måtten er perfekt til at øve sig og sikkert også til at lave små personligt decals. Når man lægger lakken direkte på neglen, er det selvfølgelig surt hvis man laver noget der bliver grimt og må starte forfra. Jeg synes bare at slutresultatet bliver så meget pænere. Fordi mit drag mable design er så simpelt, har jeg valgt at “dotte” lidt udenom for at få et lidt mere sammenhængende design.

marmorering drag marble nail art kittygalore.dk

Neglelakkerne som jeg har brugt er
  • essie – blanc som base
  • China Glaze – I’m with the lifeguard til drag marble
  • OPI – La Paz-itively hot og I just can’t cope-acabana til prikkerne

CATEGORY: Neglelak

Heidi

39 år, arbejder til dagligt som projektsupport i en virksomhed i Aarhus. Jeg elsker at slappe af med en god kop cappuccino eller te (gerne urte!) og youtube/netflix. Er tiltrukket af alle ting som glitre og glimter. Har en svaghed for neglelak, læbestifter, slik og lækre gadgets. Elsker at tilegne mig ny viden.

Comments (4)

Det er virkelig smuk marble du har lavet

1000 tak Maria 🙂 Det var hvad jeg kunne finde ud af at lave efter at have øvet mig en hel aften! 😀

Super fin mani 😀 Jeg er vild med farverne 😀

Taaark Maria 🙂 Jeg synes også farverne er så fine – dejlige forårsfarver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ophavsret © 2017 Heidi Winther. Alle rettigheder forbeholdes.