Fame by Gaga
Jeg spottede Fame parfumen fra Lady Gaga i Matas i går – og ja så kunne jeg ikke lade være med at købe den! Jeg er ellers ikke stor fan af celeb-parfume, men Fame er da så tilpas anderledes at jeg måtte eje den. Flasken er smuk og selve parfumen er sort, men farveløs når man sprøjter den på huden. Den dufter sødt, frugtagtigt af blomster, men ikke på en kvalmende måde. Det er Eau de Parfum, men den er ikke tung eller gennemtrængende og “hænger ikke så godt ved”, så efter nogle timer kunne jeg næsten ikke dufte den mere.

I forbindelse med lanceringen af parfumen, har Gaga lavet denne film i samarbejde med Steven Klein, som før har arbejdet en del sammen med Madonna, men også lavet musikvideoen til Gaga’s Alejandro. Jeg kan godt lide det dystre, surrealistiske univers Gaga&Klein har skabt i Fame videoen. Det er interessant som Gaga formår at blive ved med at chokere/provokere – jeg glæder mig til at se hendes næste påfund 🙂
CATEGORY: Skønhed

Heidi

39 år, arbejder til dagligt som projektsupport i en virksomhed i Aarhus. Jeg elsker at slappe af med en god kop cappuccino eller te (gerne urte!) og youtube/netflix. Er tiltrukket af alle ting som glitre og glimter. Har en svaghed for neglelak, læbestifter, slik og lækre gadgets. Elsker at tilegne mig ny viden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ophavsret © 2017 Heidi Winther. Alle rettigheder forbeholdes.