CND Vinylux – holder den virkelig i en uge?

CND Vinylux – holder den virkelig i en uge?

Den 7. september sidste år satte jeg mig for at teste CND Vinylux i syv dage. Her er min opfølgning på det lille eksperiment (første indlæg kan ses her).

Holder CND Vinylux i en uge?

Jeg havde CND Vinylux i farven Crushed Rose på i 7 dage, men som du måske kan se på billedet, var det ikke til kønt syn på dag nummer 7. Der gik 4 dage inden den første negl chippede, hvilket er ret godt, når man tænker på at det er på mine bløde negle. Dag 7 var der fem negle som var meget chippet og resten så slidte ud.

Når man tænker på at selv gellack kun holder knap en uge på mine negle, synes jeg at holdbarhed af Vinylux er god. Derudover er jeg især glad for top coaten “Weekly Top Coat”, som jeg også er begyndt at bruge sammen med andre lakker.

Ulemper
De synlige riller i neglene. Det kan dog løses ved at bruge en ridgefiller basecoat.

Fordele
God holdbarhed, lækker topcoat og lakken tørrer hurtigt.


Nordic lights

Som jeg skrev i første indlæg om Vinylux, er jeg ikke vild med at man kan se rillerne i neglene igennem lakken. Derfor har jeg efterfølgende prøvet at bruge en ridgefiller som basecoat under Nordic Lights også fra CND Vinylux. Det ødelagde ikke holdbarheden, så det kan klart anbefales.

cnd vinylux nordic lights

Nordic lights er en neglelak med lilla base, holografisk glimmer og større chunky glitterstykker. Det er en lak som kræver top coat for at få en glat og skinnende overflade, men også her virker “Weekly Top Coat” godt. Den er flot og skinnede selv over en rigtig topcoat-ædende glitterneglelak.

cnd vinylux nordic lights

Du kan blandt andet købe CND Vinylux hos House of Stars og StyleBox. Jeg købte mine lakker i StyleBox butikken med nogle af mine Matas point.

Del:

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.